|
|
| Zobacz też: |
|
|
Ugens artikel
Den danske guldalder er en betegnelse på en periode i dansk - og især københavnsk - kunst- og kulturliv fra ca. 1800 til ca. 1850. Begyndelsen sættes sædvanligvis til sammenfaldet af to begivenheder, nemlig: Heinrich Steffens hjemkomst efter sin dannelsesrejse og hans foredrag om turen samt Guldhornstyveriet. Slutningen af perioden sættes almindeligvis til 1848/50, da flere at de betydeligste kunstnere enten døde eller holdt op med at udøve deres kunst. Det danske kulturelle liv havde en blomstringsperiode specielt inden for litteratur og billedkunst under den danske guldalder, som nok er mest kendt for sine billedkunstnere, med C.W. Eckersberg som frontfigur; men andre grene af kulturlivet kan regnes med: fysikeren H.C. Ørsted, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, digteren Adam Oehlenschläger, filosoffen Søren Kierkegaard, komponisten C.E.F. Weyse, digteren H.C. Andersen, teolog og digter N.F.S. Grundtvig, salmedigter B.S. Ingemann, – disse og mange flere var en del af personkredsen i den danske guldalder. Guldalder-begrebet stammer fra slutningen af 1800-tallet, hvor litteraturforskere og kunsthistorikere begyndte at beskrive epokens historie. De var enige om, at der i den omtalte periode var tale om et af de rigeste afsnit i dansk kulturhistorie. Læs mereDagens skandinaviske artikel
En dvärgplanet är, per definition av Internationella astronomiska unionen (IAU), en himlakropp som ligger i en bana kring solen, har en tillräckligt stor massa för att göras rund av sin egen gravitation, men som inte har rensat undan alla planetesimaler kring sin egen omloppsbana och som inte är en måne. En planet måste alltså ha tillräcklig massa för att övervinna stelkroppskrafterna och uppnå hydrostatisk jämvikt. Dvärgplaneter bör inte förväxlas med småplaneter. Begreppet dvärgplanet infördes 2006 som en del av den tredelade kategoriseringen av himlakroppar med sin bana runt solen. Orsaken till omkategoriseringen var upptäckten av ett flertal transneptunska objekt som konkurrerade med Pluto i storlek och slutligen upptäckten av en himlakropp som till och med var större, Eris. Detta innebar att en dvärgplanet blev ett mellanting mellan en konventionell planet och småplaneter som till exempel asteroider. Den officiella definitionen som antogs av IAU 2006 har både hyllats och kritiserats och är än i dag ifrågasatt av vissa forskare. IAU erkänner för närvarande fem dvärgplaneter: Ceres, Pluto, Haumea, Makemake och Eris. Läs mer Fremhævede artikler
Kategorier
|
Aktuelle begivenheder
I dag
Den 14. marts:
Vidste du at...
Fra Wikipedias nyeste artikler…
Nyligt afdøde
Dagens billede
|
|||||||||||||||||||||||||
|
Søsterprojekter
Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver andre flersproglige og frie projekter, hvor alle kan bidrage.
Wikipedia på andre sprog
Donationer
Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
||||||||||||||||||||||||||